Foto: SOS Nord
Balletdans og skøjtning hos SOS Nord
21. august 2024 - kl. 5:17 - af Jeanette Wildenhoft
Babeth Hansson-Östergaard fra Sæby har danset på den kongelige balletskole i København i 7 år og er en meget passioneret danser. Med sin fantastiske måde at bevæge sig på formår hun altid at skille sig ud. Dette er en af grundene til at hun har været til Junior VM i skøjteløb og gjort andre bemærkelser indenfor sporten.
Babeth er 18 år og har arbejdet med børn i mange år, ligesom hun har en lang række træneruddannelser bag sig – og nu er Babeth klar på at dele ud af det, hun allerbedst kan lide; nemlig at danse og skøjte.
SOS Nord er meget taknemlig over, at Babeth vil tage sig af alle børn og unge, der vil danse ballet.
”Det er meget svært at finde en balletlærer, som har de kvalifikationer, som Babeth har – især i Nordjylland”, fortæller formanden Rebekka Holm.
Skøjte og Sportsforening Nord er meget glade for samarbejdet, som kommer til at starte op i denne sæson – og man kan derfor nu både gå til ballet og skøjtning samme dag i SOS Nord.
I denne uge starter sæsonen for alvor.
Alle børn og unge bydes på is torsdage kl. 17.00 og søndage kl. 15.00 – samt det nye tiltag med at både danse ballet og skøjte på samme dag. Dette sker onsdage kl. 16.30- 18.15.
Bemærk; alle mødes og skøjter i den store skøjtehal 1 i hovedentreen om onsdagen.
Alle er velkommen til at prøve, store som små.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Balletdans og skøjtning hos SOS Nord' til en bekendt