Få gang i benene – masser af naturstier står klar
29. juni 2024 - kl. 4:39 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Frederikshavn Kommune tilbyder en lang række ture ud i den fri natur. Inspiration er der masser af at hente i folderen ”Vandrestier og cykelruter i Frederikshavn Kommune”.
Der er udførlig beskrivelse af længere og korte vandreruter, lokale vandreruter samt cykelruter og en enkelt riderute gennem det nordøstlige Vendsyssel.
Der beskrives tur på hærvejen, ruter i skov og ådale, hjertestier, grønne ture, søpark og klitplantager – kort sagt: inspiration til virkelig at komme ud og nyde den pragtfulde natur, vi omkranses af lige fra Voerså i syd, Nymølle, Fejborg og Østervrå i vest til Bunken og Skagen Klitplantager i nord.
Folderen er bl.a. tilgængelig på bibliotekerne.
Link, hvor der kan fås mange flere idéer til vandreture rundt om i kommunen:
https://natur.frederikshavn.dk/friluftsliv/vandrestier/
Link til pdf-fil, hvorfra hele folderen kan downloades:
https://natur.frederikshavn.dk/media/55ipbjsv/vandrestier_og_cykelruter_folder_2024.pdf
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Få gang i benene – masser af naturstier står klar' til en bekendt