20 lokale foreninger får støtte af Spar Nord Fonden

20 lokale foreninger får støtte af Spar Nord Fonden

3. juni 2024 - kl. 12:12 - af

20 lokale foreninger i Frederikshavn-området er blevet udvalgt og modtager i alt 200.000 kroner fra Spar Nord Fonden. Sammen er de inviteret til en festlig overrækkelse og fejring af bankens 200-års jubilæum.

Det er væltet ind med ansøgninger hos Spar Nord Fonden, siden fonden i foråret meldte ud, at der var en ekstra pulje penge på syv millioner kroner på vej til foreningslivet.

Anledningen til de ekstra, lokale støttemidler er Spar Nords 200-års jubilæum. Bankens største aktionær – Spar Nord Fonden – har nemlig valgt at fejre jubilæet med en ekstra håndsrækning til lokale foreninger i Frederikshavn-området og resten af Danmark, hvor banken driver forretning.

– Vi har modtaget rigtig mange ansøgninger, og ud af dem er 20 foreninger i Frederikshavn-området blevet udvalgt til en økonomisk håndsrækning på hver 10.000 kroner, fortæller Bo Uggerhøj, der er direktør i Spar Nord Fonden.

– Det er opmuntrende, at så mange ansøgninger til spændende projekter er blevet sendt afsted, og jeg må sige, at det tyder godt for fremtiden, at vi har et foreningsliv med så gode initiativer og frivillige kræfter, tilføjer han.

Og de udvalgte er…

Modtagerne af Spar Nord Fondens lokale jubilæumspulje i Frederikshavn og omegn:

  1. Dansk Handicap Forbund Skagen afd.
  2. Voersaa Kajakklub
  3. Albæk Havnebad
  4. Frederikshavn Kunstmuseum
  5. Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn
  6. Frederikshavn Mandskor
  7. Bk Pugilist
  8. Sæby Rednings- & Bjærgelaug af 1991
  9. Det Danske Spejderkorps Sæbygårdgruppen
  10. Støtteforeningen Fontænehuset Frederikshavn
  11. Støtte-og Krisevagtforening for Frederikshavn Krisecenter
  12. Nordjysk Svæveflyveklub
  13. Skagen VinterbaderFestival
  14. Skagen OK og Motion
  15. Frederikshavn Budo Klub
  16. Hørby Idrætsforening
  17. De grønne pigespejdere Bangsbostrand Gruppe
  18. Skjolds Venner
  19. SIND Frederikshavn og Læsø Lokalafdeling
  20. Strandby-Elling- Nielstrup Idrætsforening Floorball

Lokal begejstring

Pengene er blevet taget yderst godt imod af de lokale foreninger, og også hos 200-års jubilaren Spar Nord er der begejstring over uddelingerne.

Banken har en lang tradition for at engagere sig i det lokale foreningsliv, og med denne jubilæumspulje har det været muligt at sikre endnu flere initiativer i lokalområderne til glæde for endnu flere mennesker. På mange måder en oplagt måde at fejre jubilæet på sammen med byens foreninger.

Om Spar Nord Fonden

Med en uddelingsramme i 2024 på godt 100 millioner kroner støtter Spar Nord Fonden projekter og foreninger i hele landet. I 2023 uddelte Spar Nord Fonden donationer til over 800 forskellige projekter. Lokalt, regionalt og nationalt.

Spar Nord Fondens ejerskab af Spar Nord-aktier resulterer i aktieudbytte, som muliggør Fondens donationer.

For mere information se www.sparnordfonden.dk.

Om Spar Nord

Med godt 420.000 kunder, 1.703 medarbejdere og 62 lokale banker (filialer) over hele landet er Spar Nord blandt de største banker i Danmark. I 2023 leverede Spar Nord et rekordresultat efter skat på 2.421 mio. kroner. Spar Nord ejes af ca. 82.000 aktionærer.

For yderligere information se www.sparnord.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '20 lokale foreninger får støtte af Spar Nord Fonden' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger