
Skaterpark kan ikke placeres andre steder end midtbyen
7. marts 2024 - kl. 9:03 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Sæby fylder 500 år som købstad i august.
Den fejring er ved at blive planlagt, og mange arbejder for, det bliver en stor fejring.
Tak for det.
Vi har også lovning på en gave. Nemlig en skaterpark fra Melsen Fonden.
Den skal være i byparken i Sæby (den gamle atletik-grund ved Sæby gl Skole.)
Der er lokalplanlagt for flere år siden til bl.a. den slags aktiviteter.
Nogle spørger om ikke, skaterparken kan ligge et andet sted. Det korte svar er nej, for gaven er en købstadsjubilæumsgave til Sæby. Den er givet under forudsætning af, den placeres i midtbyen med henblik på at styrke midtbyen.
Nogle spørger om, den kan ligge ved Spektrum? Nej der er ikke lokalplan til det. Og det er heller ikke relevant, når gaven er givet under forudsætning af, den placeres i byparken for at styrke handel og mennesker i centrum.
Det skal blive godt!
Derfor har vi politisk også meldt ud, at der skal arbejdes med:
- Foranstaltninger og placering der kan reducere lyd/støj, terræn, materialevalg.
- Gør brug af viden og erfaringer, der gavner/påvirker brugerne til en ønskelig adfærd (affald og ordensmæssige forhold).
- Forbyder brug af støjende sound bokse osv.
Det bliver godt for Sæby.
Karsten Thomsen
Byrådsmedlem for Socialdemokratiet
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skaterpark kan ikke placeres andre steder end midtbyen' til en bekendt