
Lions Club Sæby og Thiele Sæby sender brugte briller til Afrika
29. februar 2024 - kl. 4:02 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Lions Danmark har en aftale med Thiele butikker landet over om at modtage folks brugte briller, så har du lyst til at være med, kan du aflevere dine brugte briller i nærmeste Thiele butik, næste gang du kommer forbi.
Lions og Thiele får senere brillerne målt op og sender dem til bl.a. afrikanske lande, hvor der er stærkt brug for synshjælp.
På landsplan sender Lions klubberne således mange hundrede tusinde briller af sted. I de forskellige lande bliver brillerne uddelt fra landenes sygehuse, og ud over forsendelse til afrikanske lande, sendes der også til andre 3. verdens lande.
I Sæby arbejder Lions Club Sæby og Thiele Sæby sammen om at støtte dette gode projekt.
– Thiele i Sæby har været rigtig dygtige til at indsamle briller, så vi har derfor nu igen et antal tusinde brugte briller klar til forsendelse til udvalgte afrikanske lande, udtaler klubmedlem i Lions Club Sæby, Jens Ole Sørensen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Lions Club Sæby og Thiele Sæby sender brugte briller til Afrika' til en bekendt