
På billedet ses, Sofia Norman Eilers, Chilie Vejrup Terp, Maia Galkina, Sascha Malia Tamborg, Caroline Klinge, Agnes Lindgren og Naja Marie Hørby.
Skøjte- og Sports Forening Nord viste flot skøjteløb
27. februar 2024 - kl. 11:17 - af Jeanette Wildenhoft
Lørdag i vinterferien i uge 8 stillede Skøjte- og sports Forening Nord med syv skøjteløbere i alderen 6-15 år, til at lave en opvisning i Blokhus. Vejret var skønt og publikum mødt talstærkt op, da de syv løbere viste deres egne programmer i Blokhus.
Et program er en serie til et stykke musik, som skøjteløberne bruger, når de konkurrerer. I programmet viser de deres færdigheder på koreografisk vis til musikken – såsom pirouetter, spring og trin.
Niveauerne på isen i Blokhus spændte lige fra yngre løbere, der deltager i begynderkonkurrencerne Funskate, til Konkurrenceløbere, der deltager i større konkurrencer på højt niveau. Løberne nød en anderledes form for opvisning med mange bifald fra publikum og efterfølgende hygge med kage og varm kakao.
Hvis man gerne vil se disse dygtige skøjteløbere og mange flere, så bliver det muligt den 24 marts, hvor Skøjte og Sports forening Nord afholder et brag af et jubilæumsshow i Iscenter Nord i Frederikshavn.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.





Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skøjte- og Sports Forening Nord viste flot skøjteløb' til en bekendt