
Svogers Spiseri i Vestergade genopstår
2. januar 2024 - kl. 17:35 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
For ca. 7 år siden, eller nærmere 28. februar 2016, lukkede en ellers populær restaurant i Sæby, Svogers Spiseri, med adresse i den gamle købmandsgård.
Nu er den minsandten tilbage og med de samme lækre ting som dengang, det oplyser Svogers Spiseri på Facebook.
Hvornår den endelige åbning bliver vides endnu ikke, men en ting er sikkert, Spiseriet er tilbage i Vestergade.
Dennis skriver på Facebook:
“Vi har en lille (stor) nyhed som vi gerne vil dele med jer, 20224 er året hvor Svogers genopstår!
Kan i huske smørrebrødet? Eller burgeren? Svogers lave comeback med samme stil og sjæl som jer der kom der husker det.
I forbindelse med vores genåbning udlodder vi 2x burgers til en heldig vinder!
Skriv hvem du ønsker at dele herligheden med, så trækker vi en vinder d. 28/1 kl 14”.
Deltag i konkurrencen her
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Svogers Spiseri i Vestergade genopstår' til en bekendt