
Restaurant Hjørnet lukker med øjeblikkelig virkning
31. oktober 2023 - kl. 11:32 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Indehaverne af restaurant Hjørnet i Den gamle Købmandsgård på hjørnet af Vestergade, Søndergade og Pindborggade i Sæby har tirsdag formiddag på Facebook meddelt, at de pr. dags dato lukker restauranten.
Beskeden lyder: “Kære alle, det er med stor beklagelse, at vi må meddele, at vi må dreje nøglen fra dags dato. Til alle, som har bestilt bord til diverse arrangementer, beklager vi selvfølgelig rigtig meget.”
Meddelelsen er underskrevet Michaell og Rune, som tidligere overtog Hjørnet efter Anette og Torben Pedersen.
Hvad der herefter skal ske med restauranten, foreligger der ikke i øjeblikket informationer om.
En kommentar til “Restaurant Hjørnet lukker med øjeblikkelig virkning” under annoncerne.




Klart den ikke kan gå rundt med de opskruede priser de kørte med .sæby er for lille til at der er folk nok der vil betale så meget for mad .