Find dine rødder ved Slægtens Dag i Sæby

Find dine rødder ved Slægtens Dag i Sæby

20. oktober 2023 - kl. 8:18 - af

Saltlandets historiske Forening for Sæby og Omegn afholder 11. november 2023 Slægtens Dag 2023 i Manegen i Sæby.

Der vil være 2 foredrag i den lille sal og 12 stadeholdere i den store sal , og der er gratis adgang fra 10-16.

De kendte TV-serier ” Ved du hvem du er ? og ” Forsvundne arvinger”  har skærpet folks interesse for slægtsforskning. Overalt i landet stiger medlemstallet i de slægthistoriske foreninger og tilhørende studiekredse. De to gamle landsdækkende foreninger indenfor slægtsforskning, nemlig DIS-Danmark og SSF, sluttede sig sammen i 2018 og hedder nu Danske Slægtsforskere og har  8000 medlemmer og 46 lokalforeninger, hvori også Saltlandet  indgår. De sidste 30 år har slægtsforskningen skiftet karakter. Tidligere skulle man til Landsarkivet for at studere kirkebøger og folketællinger på mikrofilm- i dag kan de vigtigste kilder studeres online. Og hvor man tidligere nedfældede de fundne informationer i håndskrift eller på skrivemaskine, så findes der i dag mange gode softwareprogrammer f.eks. Legacy Family Tree, hvor data kan gemmes og systematiseres. Saltlandets historiske forening for Sæby og Omegn beskæftiger sig både med slægtsforskning og lokalhistorie og de starte i 2012 en studiekreds om slægtsforskning og Legacy Family Tree.

Slægtens Dag er en slags messe, hvor gæster kan komme og gå helt frit og gratis og sætte sig i lokale 3 til et foredrag og i øvrigt besøge de 12 stande fra historiske foreninger, stadsarkivet, lokalarkiver, bibliotek m.fl., som vil fylde den store sal.( se liste over stadeholdere nedenfor )
I samme sal vil der også være en workshop med en erfaren slægtsforsker, som kan assistere gæster, som søger efter information om deres aner. I lokale 4 vil der være cafe, hvor gæsterne kan hvile benene og nyde kaffe og kager.

Saltlandets historiske forening afholdt den første Slægtens Dag i 2015 , også i Manegen, og det var en stor succes. De havde 7 gode foredrag og det var for mange, da der blev for lidt tid til at besøge standene. I 2016  afholdt Frederikshavn slægt- og lokalhistorisk Forening, Slægtens Dag og året efter gik stafetten til Skagen lokalhistorisk Forening. I 2018 var der Slægtens Dag i Østervrå og  i 2019 var stafetten tilbage i Sæby. Pga. Corona skete der ikke noget i 2020. Derefter kom stafetten til Frederikshavn i 2021 og til Skagen i 2022. Derefter meldte Østervrå afbud og stafetten gik til Sæby her i 2023.

Slægtens Dag starter kl 10 med åbningstale af Borgmester Birgit Hansen. Kl 10:30 er Allan Øer Gøttrup klar med foredraget ” Slægtsforskning og DNA”. Også i Saltlandet har de benyttet DNA test i slægtsforskning og de glæder sig til at høre nyt herom fra Allan Øer Gøttrup.

Dagens andet foredrag kl. 13:30 er med Bodil Grove Christensen , som fortæller om den kolossale database Familysearch.org med over 4 milliarder navne, som Mormonkirken stiller gratis til rådighed for slægtsforskere over hele verden.

Kl. 15:45 er der lodtrækning om to præmier, nemlig 2 DNA-kits sponseret af MYHERITAGE.

Kl 16:00 er der afslutning.

Gennem samarbejde med Frederikshavns kommunes Center for Kultur og Fritid har foreningen opnået gratis husleje til arrangementet og derfor er det gratis at deltage for stadeholdere og alle gæster.

Stadeholdere:
Saltlandet

FamilySearch

Østervrå Lokalhistorisk forening

Skagen Lokalhistorisk forening

Voerså Lokalhistorisk forening

Frederikshavn Lokalhistorisk forening

Sognefogedgården

Historisk Samfund for Vendsyssel

Stadsarkivet

Historisk Formidling ved Allan Øer Gøttrup

Sæby Bibliotek

Lyngså Lokalhistorisk forening

 

En kommentar til “Find dine rødder ved Slægtens Dag i Sæby” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Find dine rødder ved Slægtens Dag i Sæby”

  • Mona haven jensen

    til
    slægtens dag i sæby
    jeg er født i Dybvad af Ninna og Martin Pedersen jeg ved der bor mange af mine slægtninge i og omkring Sæby hvis nogle skulle kende mig og mine slægtninge vil jeg gerne høre fra dem jeg kan desværre ikke deltage d 20 okt.Hilsen Mona Haven Pedersen

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Find dine rødder ved Slægtens Dag i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger