Fodbold: Topopgør i Serie 1 på Sparekassen Danmark Arena
13. oktober 2023 - kl. 8:22 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Lørdag 14. oktober kl. 13.30 spilles næste hjemmekamp i serie 1, på Sparekassen Danmark Arena.
Skjolds førstehold møder denne lørdag Storvorde/Sejlflod B, der på nuværende tidspunkt ligger nummer 3 i rækken, kun 4 point efter hjemmeholdet, som inden opgøret ligger på 1. pladsen.
Træner Jan Werther larsen skriver forud for kampen:
Velkommen på Sparekassen Danmark Arena til kampen i Serie 1 mod Storvorde/Sejlflod B.
I dag tager vi imod Storvorde i et topopgør.
Vi havde store problemer i første opgør og fik først udlignet til slut.
De har et dygtigt mandskab med en del unge spillere, krydret med noget rutine.
De har været et solidt serie 1 hold og har ligget med i toppen de sidste mange år.
Det er en vigtig kamp, da vi med en sejr kan sende Storvorde væk i forhold til den direkte oprykningsplads.
Men med et nederlag kan de også komme med i spillet omkring førstepladsen, så begge mandskaber vil gå hårdt efter de 3 point.
Med disse ord vil jeg gerne byde velkommen til et topopgør i serie 1 til dommere, tilskuere og spillere.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Fodbold: Topopgør i Serie 1 på Sparekassen Danmark Arena' til en bekendt