
Formand for Sæby Handel raser over TV2 indslag
29. juli 2023 - kl. 16:05 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Torsdag aften kunne man på TV2 Nord se et indslag fra dejlige Sæby, et indslag andre medier nu har valgt at tage til sig.
Indslaget var vinklet således, at Sæby kom til at fremstå som en spøgelsesby, hvilket er så langt fra virkeligheden, at det nu får formanden for Sæby Handel op af stolen.
”TV2 Nord er altid velkommen til at kigge forbi vores dejlige by, men hvis de kommer for at lukke byen, skal de køre et andet sted hen”, lyder det fra Jette Johansen, formand i Sæby Handel, som fortsætter, ” budskabet med det interview var, at fortælle om hvor meget vi i byen kæmper og gør for de turister og lokale, der besøger os, ikke at lave interview med en tilfældig turist kl. 10 om formiddagen på et tomt, regnfuldt Sæby Torv.
Vi er som de fleste andre sommerbyer ramt af, at vejret ikke har været det bedste, men her er masser af glade turister, og de vælger naturligt de aktiviteter, der passer til vejret på dagen, men de skal bestemt have ros for at bakke op og støtte os, alt det de kan.
Kursen har som jeg også nævnte i TV indslaget også en betydning, og ja det kan mærkes, men folk er her, og der er rigtig mange af dem, både nordmænd og svenskere, de køber bare ikke helt som meget, som de plejer, hvilket jo klart bunder i den dårlige kurs, men at vinkle et indslag i TV på den måde, at Sæby er en spøgelsesby, det er sku en ommer”, lyder det fra Sæby Handels formand. ”Bare kig på Torvet og på Havnen, så snart solen skinner, er der masser af mennesker og de hygger sig, så spøgelsesby, den skal de længere ud på landet med.
Heldigvis har mange kommenteret det både på sociale medier og i butikkerne, så vi er bestemt ikke alene om den opfattelse, men vi behøver ikke modgang fra de lokale medier også, synes vi har haft nok andet at slås med”, slutter hun.
På fredag er der igen Open By Night i Sæby, og mon ikke der som altid bliver stuvende fuldt i både gaderne, på Torvet og ikke mindst på Havnen, hvilket så endnu engang kan modbevise påstanden om spøgelsesby.
5 kommentarer til “Formand for Sæby Handel raser over TV2 indslag” under annoncerne.




Vi har lige tilbragt 3 uger i dejlige Sæby og det er absolut ikke en spøgelsesby!
Denne HER må I nok tá på ny,
TV2 – om en by, der har ry
for at være en plet
som er skøn, ret og slet.
Verdens livligste “spøgelsesby”!
de skal tænke sig om,tvnord!!men de har jo næsten aldrig nyheder der ikke først har været vist på tv2!!
tv kan altid sende det, de gerne selv vil høre, det er blot at stille folk nogle spørgsmål og og klippe det ud, som de ikke selv syntes om.
nu er jeg kommet til sæby hvert år i 50 år, og det er altid dejligt at være i byen.
Vi er godt nok skuffede over avisens tilgang og rigtig glade for, at bo tæt på Sæby, som er en rigtig aktiv, dejlig og smuk by…spøgelsesby er da det sidste man tænker på
Hilsen Frederikshavnerne…