Træer væltede ned i Sæby Å og indover kirkegården

Træer væltede ned i Sæby Å og indover kirkegården

10. juli 2023 - kl. 19:16 - af

To af de mange hundrede år gamle og rigtig store træer, der står langs stien ved Sæby Å, er her til aften med ca. 1/2 times mellemrum væltet ned i åen og har spærret for en del af gennemstrømningen i åen.

Værst ser det umiddelbart ud til at være gået ud over nogle gravsteder på Sæby Kirkegård, dem der ligger tættest på åen, i yderste række.

Flere af dem er helt dækket af de store træer, og man kan kun frygte hvordan det ser ud under stammerne og de mange grene og blade der lige nu dækker det hele.

Sidst men ikke mindst har asfalten på fiskerstien løftet sig under røddernes pres, så et større oprydningsarbejde i og omkring Sæby Å, er nu i vente.

Flere lystfiskere på stedet beretter om kæmpebrag, da de mange hundrede år gamle træer væltede, kort før klokken 18 mandag aften og da avisen var forbi, havde mange da også allerede hørt rygterne og lagt vejen forbi.

Se video hvor det ene af de store træer vælter her:

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Træer væltede ned i Sæby Å og indover kirkegården' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger