
Anna
Et handicap skal ikke stoppe Anna, hun gør det umulige
13. juni 2023 - kl. 11:17 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Hos Click i Sæby elsker vi udfordringer og det har vi så sandelig også fået. Vi har nemlig fået en eventkoordinator-praktikant fra d. 12. til d. 23. juni, fortæller indehaver Henrik Christensen.
En praktikant med udfordringer
Vores praktikant hedder Anna og er 21 år gammel, hun har et medfødt synshandicap og cerebral parese, men det stopper hende ikke i at ville ud på arbejdsmarkedet.
“Jeg vil også bidrage til det samfund som hjælper mig – det er jeg meget taknemlig over, at Click Sæby vil støtte op om” – fortæller Anna.
Anna har været på lidt af en rundtur i uddannelsessystemet, men fandt vejen frem i august 2022, hvor hun påbegyndte grundforløbet som eventkoordinator på Aalborg Handelsskole.
Anna ønsker at færdiggøre uddannelsen, hvilket også er derfor at hun lige nu er i praktik hos Click Sæby. Praktikpladsen er for at undersøge om uddannelsen kan gennemføres, med de udfordringer som hun har. Dette skal gøres med en fælles indsats og støtte fra indehaver Henrik Christensen, Aalborg Handelsskole, Dansk Blindesamfund og ikke mindst Anna selv.
Cerebral Parese
Anna har Cerebral Parese også kaldet CP, men hvad er det egentlig? CP for Anna er en halvsidig spastisk lammelse som giver ufrivillige bevægelser og manglende evne til at mærke musklernes spændingstilstand. For Anna udfolder det sig som træthed i kroppen, ømme muskler og led og så er Anna minimalt gangbesværet. Dette gør også at Anna ikke kan gennemføre uddannelsen alene, men får til gengæld hjælp af det, som kaldes specialpædagogisk støtte. Dette betyder at hun under uddannelsen får tildelt en person som hjælper med at skrive, støtte og diverse fysiske opgaver, som Anna kan have svært ved at udføre selv. Dette vil også gøre sig gældende, når Anna skal på skoleophold i Kolding, under hendes uddannelse, da uddannelsen ikke ville kunne gennemføres uden denne hjælp.
Arbejde- og uddannelse
Anna er passioneret omkring frivilligt arbejde hos Dansk Blindesamfunds Ungdom, hvor hun sidder som medieredaktør, SoMe ansvarlig og så er hun også suppleant i deres hovedbestyrelse. “At arbejde og inspirere er virkelig noget jeg elsker- og så finder jeg også en vis ro i det, på den måde får jeg følelsen af, at mine udfordringer bliver mindsket en smule, fordi jeg laver noget jeg er god til”. Derudover har Anna også en blog på Facebook og Instagram, hvor hun deler ud af sit liv med udfordringer. Anna har siddet hos DBSU i deres regionale bestyrelse siden 2020, hvor hun har fået god erfaring i administrativt arbejde og event planlægning.
Som I nok kan læse, kommer der til at ske lidt her hos Click Sæby de næste 14 dage.
“Jeg glæder mig rigtig meget til denne praktikperiode, netop også for at få mere praktisk viden inden for Eventbranchen”.
Tag rigtig godt imod vores nye praktikant, Anna.
https://www.facebook.com/profile.php?id=100063726393189
https://instagram.com/med_mineojne?igshid=OGQ5ZDc2ODk2ZA==
En kommentar til “Et handicap skal ikke stoppe Anna, hun gør det umulige” under annoncerne.





Hold da op, du er så sej Anna! Hepper på dig.