Historien om Sæby Arrest

11. februar 2023 - kl. 0:52 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

Det er efterhånden snart 58 år siden Sæby Arrest lukkede ned, da der var ”sidste åbningsdag” 19. oktober 1964, hvor den sidste indsatte blev overført til arresten i Frederikshavn.

Sæby Arrest havde eksisteret siden den 9. marts 1848, hvor den første indsatte var en ung kone fra området.
Før 1848 havde man fængselscelle i det gamle rådhus på Klostertorvet.

I alt nåede der at sidde 10.600 mennesker i Sæby Arrest gennem alle disse år.
Det var meget forskelligt, hvor mange indsatte der var, der havde været perioder med en del, men der kunne også være perioder, hvor der kun var en enkelt indsat, som arrestforvareren skulle holde styr på, og så var det ikke altid, man fulgte reglementet.

Hvis man skal nævne en sjov historie om en fangeflugt, så foregik det netop en periode, hvor der kun var en enkelt indsat, som i øvrigt var en meget nem, skikkelig og omgængelig mand.

Derfor havde arrestforvareren givet ham en tilværelse, som ikke helt var efter reglerne.
Arrestforvareren havde en dag indbudt til gilde. I travlheden før festen, glemte han helt den ensomme beboer i arresten.
Under gilder forlod arrestforvareren pludselig bordet for at se til den ensomme fange, som talen var faldet på.

Det skal være usagt, om det var arrestforvarerens mening at invitere fangen til at tage del i gildet.
Et halvt minut senere vendte han tilbage, og meddelte oprevet, at der nu slet ikke var nogen fange overhovedet. Man afbrød øjeblikkeligt festmåltidet, og der blev iværksat en stor eftersøgning, der forblev resultatløs.

Nogle dage senere fandt man dog fangen i Flauenskjold, og han fulgte godvilligt med tilbage til arresten i Sæby.
Her forklarede han, at han bare havde taget nøglerne og derved skaffet sig adgang til arrestens loft. Her havde han sovet sødt, mens det halve Vendsyssel blev finkæmmet. Da det hele var faldet til ro, havde han stille og roligt forladt arresten og spadseret ud i friheden. Det var i øvrigt duften fra arrestforvarerens koteletter, der havde givet fangen den store udlængsel.

Så mon ikke reglerne blev skærpet en smule efter den uheldige episode.

Der findes nok et hav af historier fra arrestbygningen gennem alle de år, ”hvis bare væggene kunne tale”, som man siger.

Tekst skrevet af: Mikkel Nielsen