Mindre regnvandsoplande i forbindelse med Sæby Havns udvidelse
31. december 2022 - kl. 17:50 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Frederikshavn Kommune og Frederikshavn Spildevand A/S har som følge af ændringer i forbindelse med udvidelsen af Sæby Havn i samarbejde udarbejdet et forslag til et tillæg til kommunens spildevandsplan vedrørende inddeling af havnearealerne i flere mindre ”regnvandsoplande” med tilhørende udløb.
Ændring og opdeling af udledningspunkterne indebærer ingen væsentlige ændringer i de udledte vandmængder til Kattegat.
Da havnebassinet skal have badevandskvalitet, nedlægges udløbet fra de to ejendomme (Sdr. Ringvej 36 og 34) til havnebassinet for i stedet at tilslutte ejendommene til det nye udløb i den sydlige del af molen.
I forbindelse med projektet for udvidelsen af Sæby Havn blev der i samarbejde med Kystdirektoratet udarbejdet en samlet miljørapport, der omfattede både en miljøkonsekvensvurdering af projektet og en miljøvurdering af den tilhørende planlægning.
I miljørapporten blev de forventede miljøeffekter af havneudvidelsen beskrevet og vurderet, herunder også en vurdering af spildevands- og overfladevandsafledningen.
Ved den endelige udformning af havneudbygningen blev det vurderet mere hensigtsmæssigt at inddele havnearealerne i flere mindre private ”regnvandsoplande” samt at tilføje 5 nye små private oplande med tilhørende private udløb i den nordlige del af havneudvidelsen.
Planen er offentligt fremlagt frem til den 17. februar. Via dette link kan der læses meget mere om planerne:
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Mindre regnvandsoplande i forbindelse med Sæby Havns udvidelse' til en bekendt