
Bjarne Laustsen. Fotograf: Steen Brogaard.
Hvad så, Inger Støjberg?
30. september 2022 - kl. 11:15 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Indlæg af Bjarne Laustsen MF (S).
Folketingsvalg: I næsten 20 år har vi været kollegaer i Folketinget det meste af tiden, har du repræsenteret Venstre og jeg Socialdemokratiet, og vi har ofte duelleret i Folketingssalen især på arbejdsmarkedsområdet, hvor du skar i de supplerende dagpenge, halverede dagpenge perioden og lige nåde at ondulere efterlønsordningen.
Dengang havde Venstre et slogan, vi rører ikke dagpengene, sagde din chef Anders Fogh, det var lige præcis, hvad i gjorde. Du førte kniven, og selvom din standard bemærkning var, at det ligger mig meget på sinde, at hjælpe dem og især deltidsbrandmændene, så sad du på hænderne og gjorde ingenting.
Nu har du så stiftet et nyt parti, men jeg mener, du blot er blevet formand for Dansk Folkeparti, hvad forskellen er på dit gamle parti Venstre, dit nye parti og dem, du så er blevet formand for, vides ikke, derfor vil jeg gerne mødes med dig, lige så snart valget bliver udskrevet, for det er vigtig for vælgerne i Nordjylland at vide, hvad de får ved at stemme på dig og resterne af Dansk Folkeparti.
Indtil da må vælgerne nøjes med at vide at meget, at det, du før har sagt, mener du ikke længere fx nærpolitistationerne og retsforbeholdet, og dine nye folk i partiet vil nu ikke længere ud af EU.
Da du var i Venstre var du imod Arne pensionen, nu er du for, det kaldes populisme.
Vi har jo forhøjet dagpengene de første 3 måneder, vil du rulle det tilbage? Nu hører jeg, at du vil sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft, skal det fejres med en citronmåne?
Selvom du står til et godt valg, ved vi ikke om du støtter Pape eller Ellemann, det er jo vigtigt, fordi de konservative har fremlagt en plan, der vil betyde næste 40.000 færre offentlige ansatte, det vil værre en massakre på vores velfærdssamfund i Nordjylland, til gengæld bliver de glade i Salonerne i København og velhaverne i Nordsjælland.
En kommentar til “Hvad så, Inger Støjberg?” under annoncerne.




Bjarne.
Dit indlæg lyder som misundelighedens sure opstød da den røde blok forhåbentlig bliver fortid efter det kommende valg.
Det er trist at høre at man kan blive irriteret af andres succes.