
Foto: Henrik Pedersen
Politiet søger vidner til branden på Grønhedevej
12. september 2022 - kl. 13:08 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Fredag aften kl. 21 blev Nordjyllands Beredskab kaldt ud til en brand på Grønhedevej 41. Her stod stuehuset, som var ubeboet, i brand. Huset var omspændt af flammer, da Beredskabet nåede frem, og det stod ikke til at redde, så brandfolkene fra Sæby måtte koncentrere sig om, at flammerne ikke bredte sig til en ladebygning i nærheden.
Ejendommen har stået tom i mere end 10 år og har i en periode mellem 29. august og 4. september været udsat for hærværk, hvor der er knust vinduer, og inventar der er smidt ud på gårdspladsen. Der behøver ikke være en sammenhæng, men det virker lidt påfaldende, siger politikommissær Peter Skovbak, der er leder af Efterforskningscenter Frederikshavn.
Derfor hører han gerne fra eventuelle vidner, som måske har set eller hørt noget. Politiet kan kontaktes på tlf. 114.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Politiet søger vidner til branden på Grønhedevej' til en bekendt