Et stykke Danmarkshistorie rullede over slotsscenen på Sæbygaard

Et stykke Danmarkshistorie rullede over slotsscenen på Sæbygaard

12. september 2022 - kl. 8:24 - af

Sæbygaard Slot, dannede søndag eftermiddag rammen om et nostalgisk og totalt gennemført gensyn med Matador, i form af Nicolaj Cornelius´ fremstilling på scenen, fortæller Bente Olesen fra Frederikshavn Teaterforening. En Danmarksmester rullede sig ud og vi fik mange aha oplevelser om Matador vi ikke vidste.

Publikum hyggede sig, nynnede og sang med, alle levede sig ind i den fortælling som vi alle elsker, et stykke Danmarkshistorie, vi aldrig bliver trætte af at gense og nyde.

I forestillingen Fra Skjern til Varnæs inviterede Danmarksmesteren i Matador, sanger og skuespiller Nicolaj Cornelius, publikum med bag kulisserne i én af Danmarks mest berømte Tv-serier – nemlig Matador.​

Det blev en malerisk fortælling og en levende beskrivelse af Tv-seriens elskede karakterer, hvor Nicolaj Cornelius rejste fra familie til familie i Korsbæk og fortalte små, morsomme anekdoter fra filmoptagelserne, den endelige serie og om sine møder med nogle af de skuespillere, der medvirkede.

Forestillingen tog dog hele tiden sit udgangspunkt i den musik, der benyttes i Tv-seriens, da disse sange og melodier er meget betydningsfulde for historien og stemningstilstanden.

Du kan nå det endnu

Hvis du sidder og tænker, øv, den ville jeg gerne have set, så kan du nå det endnu, den spiller nemlig mandag den 12/9-2022 kl. 15,00 på Rådhuscentret i Frederikshavn, og der er stadig enkelte ledige billetter, slutter Bente Olesen.

https://www.frederikshavnteaterforening.dk/fra-skjern-til-varn%C3%A6s-musikalsk-blik-p%C3%A5-matador-r%C3%A5dhuscentret-parallelvej-9900

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Et stykke Danmarkshistorie rullede over slotsscenen på Sæbygaard' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger