
Home præsenterer Haulundsvej 144 ved Sæby Nordstrand
12. juni 2022 - kl. 4:56 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
home Sæby – Læsø: Opført i stilrene kvalitetsmaterialer med mange gennemførte og velovervejede løsninger.
Fritidshus med fantastisk beliggenhed i 2. klitrække på Sæby Nordstrand – Haulundsvej 144, hvor Kattegat og strandpromenaden er blandt de nærmeste naboer. Huset ligger på lejet grund.
Fritidshuset er opført i 2015, men fremstår som var det af nyere dato, da det er brugt sparsomt af ejer, ingen udlejning og er særdeles velplejet. Huset er opført i stilfulde kvalitetsmaterialer og såvel ude som inde er der gennemtænkte løsninger, som kun de få sommerhusejere har.
Der bydes velkommen i entré med plads til vaskefaciliteter, teknikskab med bl.a. genvækstanlæg og skabe til opbevaring. Husets centrum og hjerterum er et fantastisk lyst, køkkenalrum og stue med den skønneste udsigt ud over Kattegat. Rummet er velindrettet og fremstår yderst rummeligt ift. husets størrelse. Der er flot køkken fra Svane, som også har leveret elementer i resten af huset. Køkkenet har alt i hårde hvidevarer fra Siemens og udover de almindelige er der Quooker, fjernbetjent emhætte i loftet og lys indbygget i soklen. Der er god plads til spisebordet og i den anden ende af opholdsrummet er der indrettet sofahjørne. Fra opholdsrummet er der havedør til terrasser på to sider af huset.
Fra stuen er der dør til soveværelse med havudsigt, dobbeltseng og skabe med skydelåger i ekstra højde. Husets andet værelse er indrettet med 3/4 seng og skab. I begge værelser, er der antennestik og stikkontakter til fjernsynet med korrekt placering, så synlige ledninger undgås. Badeværelset er lyst med gode vinduespartier, væghængt toilet, porcelænsvask fra Ifö i indbygget skabsmiljø, spots i loftet og bruseniche med glasdøre.
Der er loft til kip i hele huset, og mange store vinduespartier. Flere af vinduerne går til kip, hvilket sikrer et optimalt lysindfald. Der gulvvarme i hele huset og varmepumpe luft til vand. Entré og badeværelse har ens gulvklinker og i den resterende del af huset er der lyse laminatgulve.
Huset er opført i sort træ med listepap på taget og sorte vinduer. Der er desuden sort hegn og flot træterrasse, der går hele vejen rundt om huset med flere gode hyggeterrasser, hvor udsigten og solen kan nydes. Skønne detaljer udenfor er den overdækkede terrasse med spots og udebruseren med varmt vand, så strandsandet skyldes af udenfor. Sluttelig er der et godt udhus til opbevaring.
Luksus sommerhus på perfekt placering med kort afstand til centrum, skov og Nellemanns Have.
Pris: 3.200.000
Udbetaling: 160.000
Ejerudgifter pr. måned: 2.109
Energiklasse: A15
Boligareal: 82 m2
Link til boligen: https://home.dk/boligkatalog/frederikshavn/9300/sommerhuse/haulundsvej_144_8100000794.aspx
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Home præsenterer Haulundsvej 144 ved Sæby Nordstrand' til en bekendt