Lokal regel om fiskeri fra havnen i Sæby

Lokal regel om fiskeri fra havnen i Sæby

3. juni 2022 - kl. 10:20 - af

Sæby Havns nye, store og flotte udvidelse forleden fører også med sig, at et regulativ for fiskeri fra havnen rettes til.

Det sker gennem Trafikstyrelsen. Men behandlingstiden, inden regulativet er tilbage til godkendelse i Byrådet, forventes at være op mod et år. Havnen har imidlertid brug for en lokal bestemmelse, som allerede kan træde i kraft i sommer til glæde for mange lystfiskere.

Lystfiskerforeningen har til Fiskeristyrelsen indsendt en ansøgning om dispensation fra fiskeriloven, så fiskeri bliver tilladt i halvdelen af indsejlingen på havnen. Teknisk Udvalg behandler sagen politisk på udvalgets næste møde den 7. juni.

Det drejer sig om regulering af fiskeri i den ny havn. I det gamle regulativ er fiskeri forbudt på grund af fredningsbestemmelser i forhold til åens udløb. Den nye havn ligger hovedsagelig uden for fredningsområdet, og dermed er fiskeri tilladt i forhold til fiskeriloven. I det gældende havneregulativ er der ikke nævnt noget om fiskeri med stang og liner, da det har været forbudt i henhold til fiskeriloven.

”Som havn er vi interesseret i at imødekomme fiskernes ønsker, men samtidig er vi ikke interesseret i, at fiskeri kan foregå i den nye havn uden begrænsninger. Dette skyldes at fiskekrogene sætter sig fast i stræktovene og dermed ender med at sætte sig i hænderne på lejerne af bådpladserne. Vi har derfor indtegnet et område i havnen, hvor vi tror, at fiskeri med stang og liner kan foregå uden for store problemer mellem fiskere og sejlere,” hedder det i punktet på dagsordenen.

Da der ikke på nuværende tidspunkt foreligger svar fra Fiskeristyrelsen er teksten på fiskeritilladelsen formuleret, så den er afhængig af udfaldet fra Fiskeristyrelsen. Det samlede regulativ for Sæby Havn skal godkendes i Trafikstyrelsen. Indtil da ønskes en lokal bestemmelse for fiskeri på havnen.

Kommunens Center for Park og Vej indstiller forud for mødet, at en lokal regel om fiskeri på Sæby Havn godkendes.

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Lokal regel om fiskeri fra havnen i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger