
Sæby Familie- og Firmabowling har søndag spillet kamp i 3. division
25. april 2022 - kl. 10:30 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Sæby Familie- og Firmabowling har søndag spillet andensidste kamp i 3. division vest.
Hjemmeholdet tog imod LBC 3 fra Løvvang, som holdet tidligere har tabt til. Det blev denne gang til en komfortabel sejr på ikke mindre end 41 – 7 . Keglefald henholdsvis 6197 mod LBC´s 5663.
Dagens bedste spiller er fra hjemmeholdet – Kent Gresslehner, som formåede at vælte 1100 kegler i 6 serier, hvilket giver et snit på 183 kegler pr. serie.
– Med kun en spillerunde tilbage, i vores tilfælde på udebane imod Brønderslev, kan ingen røre holdet på en komfortabel tredje plads. Tillykke med bronze medaljen, slutter Hasse Christensen fra Sæby Familie- og Firmabowling.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæby Familie- og Firmabowling har søndag spillet kamp i 3. division' til en bekendt