
Fællesskab og højt humør ved SIK 80s standerhejsning
14. april 2022 - kl. 8:10 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Atletikstadion summede af liv, da udesæsonen blev skudt i gang.
Voksne og børn hyggede sig sammen i fælleslege. Ingen mærkede den lidt kølige aften, da kroppen var i bevægelse.
Aftenen startede med at finde påskeæg, som var gemt på stadion. Derefter var det to friske piger, som sendte klubflaget til tops i flagstangen, hvorefter det gik løs med konkurrencer på tværs af familierne.
Der var ikke mange børn, der havde set forældrene være så handy med trillebøren, men til gengæld kneb det med færdighederne i puslespilsstafetten.
Klubben kan se frem til en spændende udesæson, hvor der bl.a. allerede er tilmeldt 600 børn til Skole OL den 24.-25. maj efter to års nedlukning. Der er mange udfordrende stævner, atletikskole den 1.,2., og 3. august samt stævner i Sverige.
Se træningstider på www.sik80.dk
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Fællesskab og højt humør ved SIK 80s standerhejsning' til en bekendt