
Forbedringer for bløde trafikanter i Sæbys nordby
3. april 2022 - kl. 7:46 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Teknisk Udvalg skal på dets næste møde den 5. april drøfte et forslag til forbedring af forholdene for de “bløde” trafikanter på Frederikshavnsvej ved Boelsmindevej og Strandkanten i den nordligste del af Sæby.
Baggrunden for disse tanker skal ses i lyset af, at Frederikshavnsvej på den pågældende strækning ligger som en barriere for de bløde trafikanter og deler den nordlige del af byen i en østlig og en vestlig side med sommerlandet mod øst og skov og istidsskrænt mod vest.
Det kan være svært for de bløde trafikanter at komme over Frederikshavnsvej ved Boelsmindevej og campingpladsen.
For at gøre det nemmere for de bløde trafikanter at komme over Frederikshavnsvej foreslås det nordlige busstoppested på østsiden flyttet længere mig syd. Derved kan der laves et bedre “flow” for de bløde trafikanter, og krydsning af vejen kan ske uden for kanaliseringsanlæggene.
Projektet har været vendt i Trafiksikkerhedsudvalget og er indskrevet i dette udvalgs aktivitetsplan.
Prisoverslaget for etableringen lyder på 350.000 kr.
Tekst: Per Rye
2 kommentarer til “Forbedringer for bløde trafikanter i Sæbys nordby” under annoncerne.




Teknisk Udvalg har nu godkendt indstillingen fra Center fir Teknik og Miljø om at bevilge 350.000 kr. fra dispositionspuljen til udførelse af projektet.
Det er så dejligt Nordbyen tilgodeses.
Vi forstår bare ikke hvorfor der ikke skal passes på os omkring g Sæbygaard. Sæbygaardvej og Vandløsvej er smalle og ingen fortove eller cykelstier.
Byen er jo vokset herud. Og der bor skolebørn på begge veje.
Hvorfor skal de ikke ha lov at cykle til skole. Og vi voksne vil også gerne komme sikkert frem og tilbage. Der er kolossal mange lastbiler herude. Til og fra lossepladsen og ind i Vendsyssel. Det er utrygt at gå og cykle langs disse veje. HJÆÆÆLP