Charmerende by hus placeret i hjertet af Sæbys bymidte

Charmerende by hus placeret i hjertet af Sæbys bymidte

27. februar 2022 - kl. 5:26 - af

home Sæby – Læsø: Flot baghave med sø, drivhus og overdækket terrasse.

Drømmer I om, at bo i et oprigtigt byhus, i den gamle bydel, så er her en oplagt mulighed, et sjældent udbudt lille byhus, der ligger midt i centrum – Søndergade 31 – med gågaden som nærmeste nabo.

Huset er oprindelig bygget i 1852 og deler brostensindkørsel med nabohuset. Der er to fine indgange til huset, en fordør der vender ud mod Søndergade og en bagdør i gårdhaven.

Der bydes velkommen i lille entré med plads til garderobe, som har klassiske rødbrune kliker, der går igen i badeværelse og køkkenet. Der er funktionelt badeværelse, med bruser, vask og toilet.

Et hyggeligt køkken er indrettet med elementer i gammel stil, men rummer alt i hårde hvidevarer. Fra køkkenet er der adgang til spisestue, et charmerende rum med trægulve og spiseplads med kig ud til vejen. Der er endvidere adgang til opholdsstuen og den øvrige del af huset. Der er indrettet hyggelig tv stue, i et skønt lyst rum med trægulve, lyse trælofter med mørke synlige bjælker.

I den ene ende af stuen, er der indrettet endnu en spiseplads og herfra er der dør ud til entréen med fordør og trappen til første sal. Førstesalen byder velkommen i rummelig repos, hvor der er rig mulighed for at indrette hjemmekontor. Der er et stort soveværelse, som er indrettet med dobbeltseng og endnu et værelse i en rigtig fin størrelse.

På den østlige side af huset er der opført en hyggelig overdækket terrasse i gårdhaven, hvor morgensolen kan nydes, samtidig er der godt udkig til havens lille dam med et rigt fiskeliv. Gårdhaven er er kombineret af bede med granitskærver, græs, drivhus og et område, hvor aftensolen kan nydes.

Der er anvendeligt udhus, som er indrettet til værksted og vaskefaciliteter, samt et lille udhus ved siden af, der kan anvendes til opbevaring af haveredskaber o.lign.

Kort fortalt, har dette fine byhus en unik beliggenhed, med gågaden lige ved siden af og kort afstand til stranden, havnen, åen og indkøb. Et spændende, mulighedsrigt og charmerende byhus.

Pris: 1.395.000

Udbetaling: 70.000

Ejerudgifter pr. måned: 1.057

Energiklasse: G

Boligareal: 124 m2

Grundareal: 279 m2

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Charmerende by hus placeret i hjertet af Sæbys bymidte' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger