Bent Bøgsted forlader Dansk Folkeparti

Bent Bøgsted. Foto: Tv2 Nord.

Bent Bøgsted forlader Dansk Folkeparti

22. februar 2022 - kl. 12:27 - af

Efter en udmelding på Bent Bøgsteds personlige Facebook-side mandag, står det klart, at han er fortid for Dansk Folkeparti.

Han forlader partiet fordi, at han støttede Martin Henriksen i formandskampen i januar, og Bent Bøgsted “ikke bryder sig om Messerschmidt som formand”.

– Jeg har snakket med Morten Messerschmidt op til formandsskiftet, og der sagde jeg, at hvis det skulle fungere, så skulle han ikke have Pia Kjærsgaard med på bagsmækken. Og DFU skal ikke med i folketingsgruppens beslutninger, forklarer han.

Derfor har Bent Bøgsted altså taget konsekvensen og er trådt ud af partiet.

Bent Bøgsted har valgt at beholde sit mandat, selvom DF-formand Morten Messerschmidt har opfordret til, at mandagens fire afhoppere giver deres mandater videre.

– Jeg står for det samme, som jeg altid har gjort. Derfor kan jeg stå på mål for, at jeg beholder mit mandat, fortæller han.

Bent Bøgsted og de øvrige afhoppere fortsat vil samarbejde med Dansk Folkeparti.

– Vi har jo de samme holdninger, som før vi meldte os ud, siger han.

Overfor TV2 Nord bekræfter Bent Bøgsted, at han ikke genopstiller til folketinget ved næste valg.

Den beslutning er udelukkende truffet på baggrund af personlige årsager, understreger han.

– Jeg havde ikke set det komme, men sammen med min kone har jeg besluttet, at jeg ikke vil genopstille, slutter han.

Dansk Folkeparti har nu 11 mandater tilbage i folketinget. Bent Bøgsted og Lise Bechs afgang betyder, at hver tiende nordjyske vælger står uden repræsentation.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Bent Bøgsted forlader Dansk Folkeparti' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger