
Maibritt Egebak
Frisør Team Rønnow flytter til Hørby
10. februar 2022 - kl. 15:27 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Den 1. april kan Frisør Team Rønnow i Sæby fejre 15 års jubilæum.
I den anledning har salonen i dag annonceret, at de flytter til Hørby i maj/juni. Indehaver Maibritt Egebak har købt hus med sin kæreste og vil have frisørsalon derhjemme.
– Jeg vil gerne arbejde mindre. Siden salonen åbnede for 15 år siden har jeg arbejdet 40+ timer om ugen. Nu ønsker jeg at være mere sammen med min familie, fortæller Maibritt til SaebyAvis.dk.
Økonomisk har Corona givet stort tilbageslag og hun står nu i samme økonomisk situation, som da hun startede. Nu griber hun derfor chancen og rykker hjem.
– Vi har i denne uge fortalt lidt om beslutningen til vores kunder og de tager super godt imod det. Vi har endda fået mange henvendelser fra nye kunder i Hørby, som glæder sig til flytningen, tilføjer Maibritt Egebak.
Maibritts deltidsmedarbejdere skal fortsat arbejde hos hende i Hørby. Det samme gælder hendes elev, som er færdiguddannet i december, hvorefter hun ønsker at flytte til Island for en periode.
En kommentar til “Frisør Team Rønnow flytter til Hørby” under annoncerne.




Hej Naibritt. Det er jeg meget ked af, at du flytter. Mange hilsner Ella.