
Villa med HAVUDSIGT og kun 300m til Sæby Nordstrand
20. december 2021 - kl. 5:41 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
home Sæby – Læsø: Rummelig og velholdt villa med 4 værelser og 2 stuer.
Drømmer I om en attraktiv beliggenhed, hvor der er mulighed for at se ud over Kattegat og med kun 300 m til stranden? Anton Jakobsens Vej 3 er en populær beliggenhed i den nordlige del af Sæby og denne villa er placeret på en rolig og lukket vej med begrænset trafik.
Boligen er på 210 m2 fordelt på to plan og der er mulighed for havudsigt både fra køkken/spiseplads, stue på førstesal og fra haven. Grundplan har en klassisk 80’er indretning, hvor der er baggang/bryggers og fin fordør med adgang til entré, hvor gæsterne inviteres ind.
Det rummelige bryggers har både plads til vaskefaciliteter og grovkøkken. Køkkenet er med hvide elementer og mørkt træ, og der er muret halvvæg til spisepladsen. Spisepladsen har en central plads i huset, da du herfra kan nyde maden imens du sidder og ser ud over havet.
Der er desuden rummelig spisestue og opholdsstue, hvor der er udgang til hyggelig overdækket terrasse. Frit i rummet er pilleovnen placeret og denne opvarmer boligen sammen med to luft til luft varmepumper. Yderligere er der fra forgangen adgang til gæstetoilet i en fin størrelse og et stort flot soveværelse, hvor der er god garderobeplads og skabsvæg med skydelåger.
Fra stuen er der bred trætrappe, der fører op til førstesalen. Her bydes man velkommen i stuen, hvor der er endnu en skøn havudsigt, der kan nydes. Fra stuen er der udgang til en skøn bred svalegang, med rig mulighed for at placere et havebord. Endvidere er der tre fine værelser og et større badeværelse med bred bruseniche, toilet, bidet og vask i integreret skabsmiljø.
Der er hyggelig anlagt have med flisebelægning hele vejen rundt om huset. På to af siderne, er der indrettet terrasser. Den ene terrasse er østvendt hvor morgensolen kan nydes sammen med havudsigten. På den anden side af huset er der større terrasse, der er delvist overdækket og med dejlig læ, idet der er lukket på tre sider. Den grønne beplantning, gør desuden, at du kan sidde helt ugeneret på terrassen. Der er bred flisebelagt indkørsel med god plads til parkering af flere køretøjer, samt åben muret garage, hvor der er plads til ét køretøj, masser af opbevaring samt et udhus.
Kort fortalt en spændende bolig med mange muligheder og en flot beliggenhed med havudsigt.
Adresse: Anton Jakobsens Vej 3, 9300 Sæby
Pris: 1.875.000
Udbetaling: 95.000
Ejerudgifter pr. måned: 2.614
Energiklasse: D
Boligareal: 210 m2
Grundareal: 916 m2
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Villa med HAVUDSIGT og kun 300m til Sæby Nordstrand' til en bekendt