
Maiken og Malene laver et glæde spring i Gentofte ved præmie overrækkelsen.
Det køre på skøjter for SOS Nord
29. oktober 2021 - kl. 0:09 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Endnu en gang har skøjteløberne fra SOS Nord været i aktion med stor succes.
Denne gang var det i Gentofte til årets Oktoberkonkurrence, hvor klubben deltog med fire løbere.
Maiken Christensen i Novice K2 formåede at løbe et flot program og sikrede sig dermed en bronzemedalje.
Chilie Vejrum Terp fik en flot fjerdeplads i Novice K1.
Det er blot Chilies anden gang, som konkurrenceløber og hun fik hele 8 points mere end sin første gang, Det var en nervepirrende ventetid, da Chilie i et langt stykke tid så ud til at være sikret en medaljeplads. Det blev desværre den sidste løber i gruppen der snuppede den, så Chilie måtte nøjes med en fjerde plads.
Malene Christensen blev ligeledes nummer fire i en tæt Junior K1-gruppe og igen var det sidste løber i hendes gruppe, der snuppede medaljen fra Malene.
Endelig fik Laura Dollerup et fint resultat i sin Junior K2 med en ottendeplads samt et bestået mærke, som var Lauras største mål.
Allerede om små 14 dage går det løs igen i Vojens til de Jysk-fynske Mesterskaber og Jysk-fynsk Cup, hvor alle SOS Nords M- og K-løbere stiller med 19 løbere til start. Det er god stemning og opbakning hele vejen rundt, så forhåbentlig kan SOS Nord gentage succesen fra sæsonens første konkurrencer og hjemtage nogle fine resultater endnu engang.
Vi har nogle få pladser tilbage, hvis du ønsker at komme til skøjtning hos os i SOS Nord torsdage og søndage er der stadig pladser tilbage.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Det køre på skøjter for SOS Nord' til en bekendt