
Nedskalering på PCR-test og hurtigtest
30. august 2021 - kl. 15:56 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
I takt med, at flere danskere er blevet vaccineret, falder behovet for coronatest i Region Nordjylland. Det gælder både PCR- og hurtigtest.
Stadig testmulighed i alle kommuner
Den kommende måned vil der stadig være PCR- og hurtigtest i alle kommuner i hele landet – også i Region Nordjylland. Men flere vil få længere til teststederne.
I Region Nordjylland betyder det, at der sker en gradvis nedskalering på PCR-test. Fra 1. september bliver der en testdag mindre i følgende byer.
· Skagen: lukkes for test om fredagen
· Sæby: lukkes for test om torsdagen
· Hirtshals: lukkes for test om tirsdagen
· Fjerritslev: lukkes for test om lørdagen
· Brønderslev: lukkes for test om lørdagen
· Frøslev: lukkes for test om onsdagen
· Dronninglund: lukkes helt
12. september lukker følgende PCR-teststeder:
· Sæby
· Hirtshals
· Fjerritslev
· Hurup
· Frøslev
· Hadsund
Fra 13. september er der stadig et PCR-teststed i alle nordjyske kommuner. Teststeder er i følgende byer: Skagen, Frederikshavn, Hjørring, Brovst, Brønderslev, Thisted, Nykøbing Mors, Aars, Hobro, Støvring og Byrum.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Nedskalering på PCR-test og hurtigtest' til en bekendt