
Rummelig villa på dobbeltgrund i Hørby – skøn udsigt!
1. august 2021 - kl. 0:55 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Er I en stor eller måske sammenbragt familie, er denne rummelige villa sandsynligvis et sted for jer. For her på Gadensvej 1 i Hørby har I udsigt til rigtig god plads. 211 boligkvadratmeter suppleres af 75 m2 i kælderen med integreret garage. Og så får I endda hjemme på en dobbeltgrund, hvor den flotte have overrasker med frugt og bær i sommerhalvåret.
Villaen ligger på en rolig vej i den lille by, hvor et skønt marklandskab folder sig ud på den anden side af vejen. Det frie udsyn tilføjer stedet ekstra herlighedsværdi. Jeres grund er dertil på 1.830 m2, og haven er spændende at følge året rundt. Terrænet er lettere kuperet, og I kan føre køkkenhaven videre, hvis I ønsker at udvide det i forvejen store, spiselige sortiment. Gode udhusbygninger giver også plads til opbevaring.
Villaen fra 1937 er i pæn stand, og I kan sagtens flytte ind og opdatere i et tempo, der passer jer. Blandt de seneste opgraderinger er de nyere vinduer i plast og den store udestue, som tilbyder et skønt vue over markerne mod vest.
De mange kvadratmeter fordeler sig over halvandet plan. Førstesalen er indrettet med hele fem reelle værelser foruden et toilet, og da I har endnu et værelse i stueplan, kan øverste etage indrettes som en komplet børneafdeling – hvis I da ikke ønsker det største værelse med tilknyttet altan for jer selv.
I stueplan ligger opholdsrummene, som først og fremmest består af en yderst rummelig vinkelstue med forbindelse til udestuen. Det får I faktisk også fra det hyggelige køkken-alrum, så udestuen er nem at få glæde af. I har et lyst og pænt badeværelse i stueplan, mens badeværelse nummer to har fået plads i kælderen. Her finder I også et stort fyrrum med et kombifyr fra 2009, mens bryggerset og den store garage optager de resterende kvadratmeter.
Hørby er en aktiv landsby, og I får pasningsmuligheder foruden en købmand og bagerforretning inden for byskiltet. Samtidig tilføjer den lokale efterskole lidt ekstra liv til gadebilledet. I det store perspektiv ligger byen også godt med nem adgang til E45 og dermed Frederikshavn og Aalborg. Til Sæby har I endda kun ni kilometer.
Mægler: Cathrine Frahm Færløv
Sagsnr. 93005619
Type: Villa
Boligareal: 211 m2
Grundareal: 1.830 m2
Rum: 7
Værelser: 6
Antal plan: 3
Byggeår: 1937
Ombygget: 1998
Energimærke: D
Pris: 798.000 kr.
Ejerudgifter: 1.899 kr.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Rummelig villa på dobbeltgrund i Hørby - skøn udsigt!' til en bekendt