Skal du have et par flade?<br>…

Arkivfoto

Skal du have et par flade?

27. april 2020 - kl. 13:15 - af

Corona eller ej – der er altid plads ved vores fiskevande.

Så tag en fisketur på en af vores skønne strande eller på havnen. Skrubberen bider lystigt nu og der bliver fanget nogle fine pighvarre på Lyngså Strand.

Vinden og vandstanden er en vigtig faktor, når det gælder skrubber. Pålandsvind og stigende vandstand, så kan det ikke gå galt. Dermed ikke sagt de ikke kan fanges under andre forhold.
Grumset vand er ikke en ulempe, men mere en fordel.

Pighvarren skal fanges fra strandkanten og ud til 2. revle. Den er ikke som skrubberne, vild med orm, men foretrækker fisk, som Tobis, sild og kutling på menuen.

Hornfisken er også på vej ind til kysten. Den er forholdsvis nem at fange. Prop og sildestykker er lig med sikker fangst, men de kan også fanges på blink, hvor krogen udskiftes med en silkesnor.
Når så hornfisken hugger på blinket vikler silkesnoren sig ind i fiskens mange tænder og bliver hængende.

Havørrederne er også i æde humør nu, og der er mange “hotspots” i vores nærområde. For at få succes med havørrederne kræver det blink eller flue. Men de kan også fiskes på prop, levende rejer eller tobis. Dette er en overset måde at fange havørreder på, men kan være yderst effektiv.

Selvom der er fanget lidt makrel på molen i Frederikshavn, så er det meget tidligt. Normalt vil vi først se makrel i juni, men tiderne ændre sig.

Fjæsingen plejer at indtage vores område i starten af juni, men nu må vi se, hvornår de kommer i år.

Lige nu oplever vi mange, som genoptager lystfiskeriet, eller som vil i gang som lystfisker, og der er rig mulighed for at komme ud i naturen og få en god oplevelse alene eller sammen med familien.

Hos JC Fiskegrej og Fritid holder de åben og har ekspertisen til at vejlede alle til en god fiskeoplevelse med fiskestangen, og de har altid friske børsteorm og frosne tobis på lager.

2 stænger og regnbue kopier skrubbere  kopier

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skal du have et par flade?
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger