Velindrettet udsigtsvilla på blind vej i Voerså

Velindrettet udsigtsvilla på blind vej i Voerså

20. april 2020 - kl. 8:43 - af

home Sæby – Læsø: I første parket til havudsigt, marker og skov – Blishønevej 8.

Sætter du pris på naturen, på fred og ro, på god plads og på en bolig, som har masser at byde på for både børn og voksne? Så skal du kigge nærmere på denne villa på Blishønevej 8. Her bor du med kort afstand til landsbylivet i Voerså, du er helt ugeneret, og så får du den smukkeste udsigt hen over de tilstødende mark- og engarealer og ud mod havet.

Villaen er virkelig velgennemtænkt i sin planløsning – ikke mindst så den skønne udsigt kommer mest muligt til sin ret fra flest mulige rum. Men også fordelingen af fællesområder og værelser, steder hvor man kan være sammen, og steder hvor man kan finde fred og ro for sig selv, er optimalt.

I stueplan får du en stor opholdsafdeling, hvor køkken, alrum og pejsestue ligger i et åbent, delvist forskudt rumforløb. Fra stuen er der udgang til terrassen, og fra både stue og alrum er der den flotteste panoramaudsigt. I dette plan får du derudover en entré med plads til vaskefaciliteter og opbevaring, et værelse og et badeværelse samt et godt viktualierum, som er skabt ved at inddrage området ved den oprindelige fordør.

På første sal er der lige så gode forhold. Heroppe får du endnu et badeværelse og tre rummelige, højloftede værelser. Det største er oplagt at reservere til forældrene, da her er skabsvæg, udgang til en overdækket altan og den skønneste udsigt: Her kan du vågne op til synet af solopgange over havet, og på klare nætter ligger du på tilsvarende vis i forreste række til den ugenerede stjernehimmel over vandet.

Udenfor er selv carporten af den gavmilde slags, når det gælder plads såvel som anvendelighed. I forlængelse heraf er der både opbevaringsskur og værksted, og tagetagen er desuden inddraget til to gode disponible rum. Den store grund skråner ned mod vandsiden og mod udsigten. Det har gjort det muligt at inddele den i flere niveauer og zoner med masser af hyggekroge. Således er der i direkte forlængelse af stuen og alrummet et stort, velafskærmet terrassemiljø. Og bevæger du dig ned ad og mod den fjerneste ende af grunden, er der masser af plads til leg og aktiviteter. Haven er let at holde, og på samme tid får du højbede, bærbuske, frugttræer og drivhus, så de grønne fingre også har noget at fornøje sig med.

En rummelig, velindrettet villa i skønne, rolige rammer med fantastisk udsigt.

Kontantpris: 1.395.000

Udbetaling: 70.000

Ejerudgifter pr. måned: 1.840

Energimærkekarakter: C

Boligareal: 189 m2

Carport: 41 m2

Grundareal: 1026 m2

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Velindrettet udsigtsvilla på blind vej i Voerså' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger