Kommunen køber gerne flere værnemidler

Kommunen køber gerne flere værnemidler

3. april 2020 - kl. 8:54 - af

De første værnemidler er begyndt at komme ind i forbindelse med Frederikshavn Kommunes indsamlingskampagne. Og kommunen vil gerne købe endnu flere.

Personalet i blandt andet ældreplejen i Frederikshavn Kommune står nu bedre i kampen for at undgå spredning af coronavirus. Takket være nordjyske virksomheder får kommunen eksempelvis ekstra håndsprit og beskyttelsesbriller på lager. Frederikshavn Kommune bad i sidste uge lokale virksomheder om at sælge eventuelle lagre af værnemidler til kommunen.

– Det er godt at se, hvor stort samfundssind erhvervslivet udviser i denne helt særlige situation. Vi har fået en del henvendelser fra både lokale, regionale og landsdækkende virksomheder. Og flere af virksomhederne har ligefrem doneret værnemidlerne til os, siger Birgit S. Hansen, der er borgmester i Frederikshavn Kommune.

Kampagnen har foreløbig skaffet kommunen mere end 1000 liter håndsprit og nogle hundrede masker og briller. Blandt andet har en virksomhed i Skagen doneret 1000 liter håndsprit.

– Det er en yderst flot donation, der kommer til at gøre stor gavn hos vores plejepersonale. Så vi både reducerer risikoen for smitte af sårbare borgere, men også smitte af personalet selv, fortæller Birgit S. Hansen.

Kommunen køber fortsat gerne
Selvom kampagnen indtil videre har vist sig at være en succes, så er Frederikshavn Kommune fortsat på jagt efter flere værnemidler.

– Vi har stadig blandt andet handsker, masker og håndsprit stående på vores indkøbsseddel, for vi får helt sikkert brug for mere af det hele. Så virksomheder må meget gerne henvende sig, slutter Birgit S. Hansen.

Det tilbudte skal leveres i hele pakker og/eller flasker. Der må meget gerne medfølge produktdatablad. Frederikshavn Kommune vil så købe værnemidlerne til indkøbspris + 10 %.

Kommunen efterspørger:

  • Håndsprit min. 70 % ethanol. (Navn på produkt og fabrikat skal anføres)
  • Husholdningssprit
  • Engangsmasker P2 og P3 (med og uden ventil)
  • Mundbind (skal være stænkresistent)
  • Væskeafvisende kitler
  • Skåneærmer (væskeafvisende eller plast)
  • Engangshandsker i alle størrelser (Nitril)
  • Sikkerhedsbriller

Hvis din virksomhed har overskydende værnemidler, som den gerne vil donere eller sælge, så kan du sende dit tilbud til: indkoeb@frederikshavn.dk.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kommunen køber gerne flere værnemidler' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger