Hjerteforeningen Sæby er nødt til aflysninger

Hjerteforeningen Sæby er nødt til aflysninger

1. april 2020 - kl. 8:13 - af

Hjerteforeningen har fra øverste led besluttet at aflyse alle aktiviteter i foreningens regi frem til og med den 1. juni over hele Danmark. Dermed aflyses bl.a. landsindsamlingen, som skulle have fundet sted i starten af maj. Der arbejdes på at finde en dato i efteråret.

”Det betyder også, at Hjerteforeningen Sæby lokalt følger disse retningslinjer og overholder alle restriktioner,” udtaler formanden for Hjerteforeningen Sæby, Merethe Gaardbo. ”Det betyder jo så nok, at vi ikke skal forvente at komme i gang med aktiviteter inden sommeren!”

Der kan læses meget mere på facebook og/eller i aktivitetskalenderen på Hjerteforeningen Sæbys hjemmeside: www.saeby.hjerteforeningen.dk/. Kursister på forskellige motionshold og aktivitetshold får direkte besked om, hvorledes man forholder sig.

Hjerteforeningen har i samarbejde med FOF Vendsyssel udbudt et foredrag med Karen-Marie Lillelund til afholdelse i kulturhus Manegen i Sæby. Den oprindelige dato var berammet til den 2. april. FOF Vendsyssel er parat til at gennemføre arrangementet i sit regi, såfremt og når restriktioner og tilladelser til at forsamle sig muliggør dette. Indtil videre er arrangementet flyttet til den 5. maj.

I alle tilfælde bør deltagere, som er tilmeldt et arrangement under Hjerteforeningen være meget opmærksom på udviklingen – ikke mindst efter at statsministeren for ganske nylig har meldt ud, at der kan næres visse forventninger om, at Danmark langsomt og gradvis kan åbnes igen efter Påske.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hjerteforeningen Sæby er nødt til aflysninger' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger