
NYHED: Smuk og velindrettet villa med dejlig have
18. januar 2020 - kl. 5:39 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
home Sæby – Læsø: Denne flotte patriciervilla ligger midt i Dybvad centralt for skole, børnehave og idrætsfaciliteter. En helt fantastisk villa, som gennem årene er flot renoveret i skønne lyse farver. Den vestvendte have er flot anlagt med terrassemiljø og højbede – samtidig er den lukket med høj hæk hele vejen rundt. Der er gode parkeringsforhold på den flisebelagte indkørsel og port til den store murede garage, hvor der også er værkstedsplads og fint opbevaringsrum på første sal.
Fra hoveddøren imod vejen kommer man ind i entré med laminat parketgulv. Herfra adgang til nydeligt badeværelse med gulvvarme, lyse gulvklinker og muret bruseniche samt vaskemaskine og pænt skabsarrangement. Desuden er der fra entréen adgang til stor stue med glaskarnap mod vejen og dermed lys fra både øst og vest, hvilket giver et dejligt lysindfald. I stuen er der plads til både hyggekrog og langt spisebord. Der er desuden glasdør til flot samtalekøkken med hvide fyldningslåger, som passer til husets stil og sort bordplade med små forskelligfarvede fliser ovenover. Den store samtaleø har høje stole på to af siderne og giver derfor gode muligheder for af spise de daglige måltider her. Fra køkkenet er der adgang til et dejlig stort soveværelse med vindue mod øst.
Stuen giver adgang til husets daglige indgang fra gården og her er lavet et fint hyldearrangement på den ene væg samt god garderobeplads på den anden. Her finder man desuden trappen til førstesalen. Ovenpå er der et lille repos med adgang til en stor lys opholdsstue, hvor der er plads til både hyggekrog og hobbyaktiviteter. Der er åbning til fin lys køkkenniche, som sælger dog anvender som viktualierum, men som kunne være fantastisk i forbindelse med diverse hobbyaktiviteter. Der er desuden adgang til to dejlige værelser med gavlvindue og flot badeværelse i lyse farver med bruseniche og tagvindue.
En villa, som er total indflytningsklar og fremstår særdeles flot både ude og inde.
Skævevej 17, 9352 Dybvad
Kontantpris: 995.000
Udbetaling: 50.000
Ejerudgifter pr. måned: 1.445
Energimærkekarakter: D
Boligareal: 158 m2
Garage: 57 m2
Grundareal: 789 m2
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.












Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'NYHED: Smuk og velindrettet villa med dejlig have' til en bekendt