
Jobannonce: Dyrenes Beskyttelse søger efterforsker
10. juli 2019 - kl. 11:43 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Har du lyst til at være en del af Dyrenes Beskyttelses dyreværnsafdeling, og arbejde målrettet med efterforskningen af potentielle hvalpe- og hundefabrikker i Danmark?
Til en projektansættelse, 20 timer ugentligt, foreløbig frem til og med december 2019, søger vi en dygtig og erfaren efterforsker (gerne efterlønner) som skal have ansvaret for i samarbejde med Dyrenes Beskyttelses ansatte og frivillige at finde potentielle hvalpe- og hundefabrikker. Efterforskningen vil bl.a. ske på baggrund af indberetninger fra ansatte og frivillige, samt via søgninger på salgsannoncer online.
Dine opgaver bliver at
Efterforske sager vedr. mulige hvalpefabrikker
Efterforske sager vedr. ulovlig import af hvalpe/hunde
Samarbejde med foreningens dyrlæger og frivillige og andre relevante myndigheder
Holde retningslinjer opdateret
For at løfte disse opgaver skal du
Have en relevant faglig baggrund
Have dokumenteret erfaring fra tidligere stillinger
Have viden om hundehold og lovgivningen der relaterer hertil
Besidde gode samarbejdsevner og være i stand til at arbejde tværfagligt
Tale og skrive dansk og engelsk flydende
Have flair for IT
Se det som en spændende udfordring at arbejde i en politisk styret organisation
Vi tilbyder
Et udfordrende og afvekslende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling og med stor selvstændighed og stort ansvar. Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.
Spørgsmål til stillingen rettes til yj@dyrenesbeskyttelse.dk Bemærk venligst at vi ikke ønsker spørgsmål via telefon samt at alle ansøgninger skal sendes via nedenstående link.
Søg stillingen her
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Jobannonce: Dyrenes Beskyttelse søger efterforsker' til en bekendt