120-års fødselar fejrer sin fødselsdag i Sæby

120-års fødselar fejrer sin fødselsdag i Sæby

21. juni 2019 - kl. 8:21 - af

Den gæve skude Jens Krogh byder ombord til åbent skib lørdag d. 22. juni fra 14-16, hvor der vil være kaffe, kage og hjemmelavede boller.

Tag børnene med ned og se et rigtig sejlskib både over og under dæk, eller kom ned og genoplev minderne fra dengang havnen var fuld af træskibe og fiskekuttere.

Jens Krogh er bygget i 1899 på H.V. Buhls skibsværft i Frederikshavn. I Perioden 1958 til 1973 fiskede skibet som  snurrevodskutter fra Sæby under navnet “Ulla-Vita”, FN 134 fra Sæby. I 1974 hentede FDF Aalborg Søkreds skibet og ombyggede det til sejlads med unge mennesker. Se mere på www.jenskrogh.dk under historie.

I dag er Jens Krogh et af de mest aktive af de gamle sejlskibe, og har hvert år en næsten fuldt sejladsplan fra maj til oktober. Der sejles med FDF’ere, spejdere og andre frivillige foreninger, samt på nogen af de længere togter med bl.a. ungdomsskoler, højskoler mv. Ud over at sejle i danske og nordeuropæiske farvande, har Jens Krogh også krydset Atlanten og et enkelt år var skibet helt i Kina og Japan.

Vel mødt på havnen lørdag !

20180702_181913 kopier Jens_Krogh_full_sails_profile kopier

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '120-års fødselar fejrer sin fødselsdag i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger