Kasper vinder Copenhagen Open i Længdespring

Kasper vinder Copenhagen Open i Længdespring

10. juni 2019 - kl. 0:47 - af

Sparta og Greve sat på plads af 19 årige Kasper Larsen fra Sæby i seniorklassen.

Kasper Larsen vandt med et spring på 6,96m over Emil Frænde Sparta og Peter Anderson fra Greve Atletik.

Resultatet var ikke prangende, da vindforholdene var skiftevis med og modvind, hvilket gjorde det svært for Kasper at få det perfekte træf på planken. Kasper måtte tage et sikkerhedsspring for at komme i finalen, og specielt var det, at han vandt på dette spring. Kasper havde flere spring langt over 7 m men overtrådt. Kasper ville gerne have slået stævnerekorden, som var på 6,99m, hvilket normalt ikke ville være et problem.

– Jeg håber, at Kasper får indfriet sine ønsker næste weekend, hvor det går løs til de Vestdanske mesterskaber i Randers, fortæller Gunnar Møller Nielsen træner i Sæby Atletik.

– Der er i øjeblikket fuld fart på atletikken i Sæby. Hvor der også konkurreres i Gøteborg og i Holstebro.

I Holstebro konkurrerede Isabella Fischer 15 år til kastemangekamp. Hun dystede i hammerkast, kuglestød, diskoskast og spydkast. Samlet blev det til en flot 2. plads. Hun satte PR i hammerkast med 31,28m. Isabella skal vi nok komme til at se mere til i fremtidens konkurrencer, slutter Gunnar Møller Nielsen.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kasper vinder Copenhagen Open i Længdespring' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger