Søndag kan oprykningen til 1. Division blive en realitet

Søndag kan oprykningen til 1. Division blive en realitet

17. marts 2019 - kl. 0:34 - af

Sæby HK’s damer har i denne sæson været fuldstændigt ustoppelige. Selv de hold, der burde have voldt problemer (Aalborg HK, VRI, Risskov), har Sæby HK haft overtaget på hele vejen igennem 2. Division. Kun Aars HK har formået at slå dem, og et enkelt nederlag i 17 kampe må siges at være godkendt. Spillet har været helt sublimt, og man har gennembanket bundholdene, vundet sikkert og effektivt over topholdene. +123 i målscore taler også sit tydelige sprog. Stort rygklap til spillerne på banen og trænerteamet på bænken.

I dag tager 2. Divisions damerne den lange vej til Søndermarken for at spille kampen, som kan afgøre det hele, 2 runder før tid. Søndermarkens IK ligger i bunden af 2. Division, og de kæmper en stædig kamp mod Farsø KFUM og Mejrup-Hvam om ikke at komme i nedrykningsspil til 3. Division, så der står ufatteligt meget på spil for Sæby HKs damer.

Søndermarken er på hjemmebane og vil give den alt, hvad den kan trække, men Sæby HK burde være alt for stærke til dem. Tilgangen af nye spillere til deres allerede stærke hold, en fyldt selvtillidstank og disciplineret spil burde udmønte sig i en relativt sikker sejr på søndag. Sidst de mødte Søndermarkens IK vandt de 28 – 16 i sæsonens første kamp.

Hvis Sæby HK vinder på søndag, så er den helt sikker. Så er de i 1. Division, næstøverste række i Danmark og med talentmasse på holdet til at blive i 1. Division. Sæby HK i 1. Division, men Søndermarkens IK vil meget gerne spolere festen, så det kræver koncentration, disciplin og den sædvanlige Sæby HK vindervilje at vinde kampen.

Sæby HK skal vise hvorfor de ligger nr. 1 i 2. Division, og hvorfor de er holdet der rykker op.

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Søndag kan oprykningen til 1. Division blive en realitet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger