
Foredrag i aften:
Løgneren i Sæby
28. februar 2019 - kl. 5:36 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
I 1950 sad rigtig mange danskere trofast ved radioen i tolv uger for at følge med i skuespiller Pouel Kerns oplæsningen af en roman af Martin A. Hansen. Senere udkom den i bogform med titlen “Løgneren” og fik hurtigt status som en ny-klassiker i dansk litteratur.
Bogen er skrevet som en dagbog, der foregår i nogle tidlige forårsdage på den fiktive ø, Sandø, som er omsluttet af is. Hovedpersonen er øens degn Johannes Vig (“sig ikke det navn for hurtigt”). Han er måske en del af et trekantsdrama, og bogen kan opfattes som en kærlighedsfortælling. Men den rummer vistnok meget mere, og derfor er lektor David Bugge fra Aarhus Universitet inviteret til en spændende sogneaften om Martin A. Hansen og hans lille, men fine klassikerroman med dens suveræne psykologiske skildringer.
”Det er ikke en forudsætning at have læst bogen for at få noget ud af foredraget, men mon ikke man får lyst til at læse eller genlæse bogen efter Bugges besøg i Mariehuset torsdag den 28. februar kl. 19.30”, siger sognepræst Peter Jessen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Foredrag i aften:
Løgneren i Sæby' til en bekendt