
Skal du prøve at være en vaskeægte detektiv?
19. februar 2019 - kl. 6:32 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
I vinterferien kan du prøve kræfter som vaskeægte detektiv, når de store hvalmysterier skal undersøges!
Nordeuropas største og bedste akvarium byder på spændende og nærværende aktiviteter for hele familien – i vinterferien.
I Hvalforskerhytten, hvor der er tændt hyggeligt op i brændeovnen og varm kaffe på kanden,
indledes detektivarbejdet – og her kan man blive meget klogere på mysteriet om hvalen og de fascinerende dyr.
Ved Big Ocean Window, Skandinaviens største interaktive LED-skærm, kan du tilmed opleve hvaler i deres naturlige størrelse, glide majestætisk forbi. Her kan du også finde ud af hvor meget du egentlig ved om verdens størets dyr!
Der er også mulighed for at møde husets søde børneguider, der vil tage godt imod de mindste gæster, og lære dem en masse om havet og livet deri.
I biografen kan man se forfatter Lasse Rosendahl læse børnebogen Anna og Kaskelotte højt. Historien handler om et umage venskab mellem en pige og en hval, samt hvordan mennesker og hvaler har mere tilfælles end man lige skulle tro.
Der vil selvfølgelig også være mulighed for at komme Backstage og se de nuttede yngel – heriblandt de nye rokkeunge og stenbidere.
Dykkeren fodrer klumpfisk, hajer og stimefisk i det store Oceanarium hver dag, og du kan efterfølgende selv fodre stimefiskene fra vores Ocean View.
De legesyge sæler bliver også fodret to gange dagligt i det udendørs sælarium.
Vinterferien er spækket med aktiviteter for alle – store som små – helt frem til d. 24. februar.
Rigtig god og spændende fornøjelse.
Se det fulde program lige her: Gældende 9. – 24. februar 2019
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skal du prøve at være en vaskeægte detektiv?' til en bekendt