
Skjolds Jyllandsserie vinder vigtig hjemmekamp
28. oktober 2018 - kl. 18:17 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Skjold starter i medvind i 1. halvleg, og er indledningsvis også mest på bolden. Det er dog Støvring som får den bedste start, da de efter blot 5 min. scorer på en omstilling til 1-0.
Skjold er fortsat meget på bolden halvlegen igennem, da Støvring meget naturligt trækker sig længere tilbage på banen. Det bliver til flere halve chancer for hjemmeholdet, men lørdagens gæster bider også fra sig, da de har en enkelt stor chance efter 25 min. spil.
Da der mangler 5 min. af 1. halvleg får Skjold det forløsende mål. Morten Honore opsnapper en hoppende bold udenfor feltet og sætter den direkte i hjørnet. Stilling 1-1 ved pausen.
I 2. halvleg spiller Skjold i modvind, men de er fortsat mest på bolden. Efter godt 70 min. spil bliver et flot angreb i venstre side sat op af brødrene Nødgaard, hvor den yngste, Christoffer, ender med at sparke de rødklædte i front til 2-1.
Til trods for presset fra udeholdet, så ender det med en sejr, og Skjolds Jyllandseriehold er nu klar til at spille om oprykning til Danmarksserien igen i foråret.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skjolds Jyllandsserie vinder vigtig hjemmekamp' til en bekendt