
Enetime i Slægtsforskning på Sæby Bibliotek
25. september 2018 - kl. 0:45 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Syv personer var mødt op på Sæby Bibliotek tirsdag eftermiddag til introduktion til slægtsforskning, som blev afholdt af Saltlandets historiske Forening for Sæby og Omegn i samarbejde med Sæby Bibliotek.
Efter de mange TV-udsendelser med fokus på slægtsforskning (Ved du hvem du er ? og Forsvundne arvinger) er der en stigende interesse for slægtsforskning, men mange tøver med at gå i gang p.g.a. mangel på viden om emnet.
Derfor afholder Saltlandets historiske Forening for Sæby og Omegn to arrangementer på Sæby Bibliotek, hvor interesserede kan få hjælp fra en erfaren slægtsforsker til at finde information på nettet om en af deres slægtninge. Herved får de samtidig indblik i de metoder, der benyttes ved slægtsforskning. Der beregnes 45 min pr. deltager, så de kan ikke nå mere end 8 deltagere, som udpeges ved først til mølle- princippet. Hvis der bliver en venteliste , vil de overveje en gentagelse efter nytår.
Ved møderne vil der være mindst 3 medlemmer fra Saltlandet tilstede, herunder de erfarne slægtsforskere Aase Hansen og Hans Jørgen Ovesen.
Tilmelding snarest muligt til Holger Almholt på tlf. 9846 4900/3070 3242 eller til Aase Hansen på tlf. 9846 3056/6128 3056 eller via email til almholtholger@gmail.com. Det er gratis og helt uforpligtende at deltage.
Ved tirsdagens møde udtrykte de syv deltagere stor tilfredshed med arrangementet og den gode hjælp, de modtog. Flere udtrykte også interesse for den studiekreds om Legacy og slægtsforskning, som foreningen driver.
Der er stadig ledige pladser ved deres næste introduktion den 23. oktober kl. 13-17 også på Sæby Bibliotek. Interesserede bedes henvende sig til Holger Almholt eller Aase Hansen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Enetime i Slægtsforskning på Sæby Bibliotek' til en bekendt