
Restauranten på Sæby Søbad godt i gang
23. september 2018 - kl. 11:43 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Det har været hektisk både før og efter åbningen, men nu begynder tingene at tage form, og der bliver booket selskaber, lige som der er tiltag i gang i forhold til konferencefaciliteterne, der bliver tænkt og kastet mange ideer i luften omkring menukortet osv.
Første tiltag er taget, da der hver tirsdag aften serveres Gammel Dansk. En aften hvor man for 88 kr. (119 kr. incl. dessert) kan nyde en god gammel dansk ret. Der har været hakkebøf og karbonader på menuen, og tirsdag var det koteletter med champignon a la creme. Samme dag blev der startet op med smørrebrød til frokost.
Næste tiltag bliver små musikarrangementer, foredragsaftener mv., og her har Søbadet brug for Sæbys hjælp. Går du, dit firma eller din forening med en god ide til et eller andet, så kom ned og lad dem se, om det er noget de kan løfte og sætte i søen.
Sæby Søbad har i det store konferencelokale plads til op til 120 personer, og der er allerede følere ude, og de håber snart at kunne præsentere de første navne.
Søndag 7. oktober er der reception for anpartshaverne, og det er stadig muligt at støtte op om projektet, så kig ned i restauranten og hør hvordan.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Restauranten på Sæby Søbad godt i gang' til en bekendt