
Mistanke om svinepest på Danish Crown afblæst
19. september 2018 - kl. 9:14 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
En mistanke om svinepest stoppede midlertidigt produktionen på Danish Crown i Sæby i går. Men prøverne var heldigvis negative.
Produktionen på Danish Crown i Sæby fortsætter i dag som normalt, efter Fødevarestyrelsen har foretaget prøver, der viser, at der ikke er fare for svinepest.
Mistanken opstod på en af slagterikæderne i går, og produktionen blev midlertidigt stoppet, mens slagteriet blev rengjort.
I nat kom resultatet så: Prøverne var negative, og produktionen kan fortsætte som normalt.
Gårsdagens mistanke betød, at der blev slagtet lidt mindre end normalt på slagteriet i Sæby, og varerne blev ikke kørt ud til kunderne, før mistanken var afblæst.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Mistanke om svinepest på Danish Crown afblæst' til en bekendt