
Jørgen Tousgaard siger farvel og tak
17. november 2017 - kl. 18:55 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Jeg genopstiller ikke, men jeg følger valgkampen, og her virker det som om, alt er galt.
Efter fire år som socialudvalgsformand er det tid at sige tak. Der er rigtigt mange tæt på socialudvalgsområdet, der ikke skriver kritiske indlæg. Udvalget har nemlig haft et tæt samarbejde med Ældrerådet, Handicaprådet, fagforbund og andre omkring udvalgets områder.
Jeg vil sige, vi har haft et fantastisk samarbejde både i socialudvalget men især med Ældrerådet og handicaprådet. De har ansvarligt ageret som høringsorganer, og vi har snakket ordentligt og meget sammen, når der skulle spares. Tak for det. Det håber jeg virkelig fortsætter i det nye byråd.
Begge sider har en opgave i at forsætte det gode samarbejde med Ældreråd og Handicapråd. Det er meget afgørende, når der skal træffes beslutninger. Så kommer vi bedre omkring emnet.
Tak til alle de ansatte, der arbejder hårdt og har så høj faglighed og ansvarlighed i arbejdet.
Der er kritik af ældreområdet i valgkampen.
Vi har sparet, men til gengæld har vi også fortsat mulighed for i Frederikshavn Kommune at tildele rengøringshjælp til ældre hver 14. dag, i mange kommuner er det hver 3. uge, vi har individuel vurdering af behov for hjælp, vi har både tilbud om varm mad og god kommunal mad fra køkkenet i Skagen. Vi har beholdt værdigheds og ældremillion pengene indenfor socialområdet, altså de kom ikke i den store kommunekasse. Vi har oprettet demensværested.
Som borgmesteren har været ude at sige, så arbejder vores ansatte hårdt. Det ved vi. Tak for det. Jeg håber, der kan findes penge til flere hænder.
Til slut er jeg glad for at aflevere socialudvalget med den beslutning, at der ikke spares på ældreområdet i budget 2018.
Farvel og tak for oplevelser, samarbejde og gejst.
Jørgen Tousgaard
Socialudvalgsformand
En kommentar til “Jørgen Tousgaard siger farvel og tak” under annoncerne.




Jeg kan kun sige selv tak Jørgen Tousgaard, som medlem af de nuværende Ældreråd kan jeg kun sige at vi har ikke altid været enige om forslagene , men vi er altid nået til den bedste mulige løsning, og så i en god tone. Held og lykke fremover Jørgen.