
Restaurant Frank’s på havnen i Sæby skifter ejer
7. september 2017 - kl. 11:19 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Med virkning fra den 15, oktober overtager Jacob Jensen, Restaurant Frank’s på havnen i Sæby, efter at Frank og Bente Stjerne Størup har valgt at rykke teltpælene op og flytte til Risskov ved Aarhus.
Jacob Jensen, som også er ejer af Jacobs Fiskerestaurant, vil med købet af endnu en restaurant få bedre plads til de mange kunder, både lokale og turister, som sommeren igennem besøger spisestedet.
”Der er bedre faciliteter i de nye lokaler, bedre toiletforhold samt elevator, og vi kan med udvidelsen undgå kø begge steder, og håber derfor også at flere kunder vil finde vej til både bistroen i de gamle lokaler, hvor vi udvider og til den nye restaurant, da vi nu har mulighed for at lave to fiskebuffeter. Butikslokalet, som også er i Frank’s, skal drives af min hustru Mette, som vil starte en forretning med brugskunst og forskellige spændende ting til hjemmet. Der ud over skal vi lave forskellige former for kryddersnaps, og der vil hen af vejen komme flere nye tiltag”, siger Jacob Jensen.
Bistroen lukkede ned for i år den 3. september og hos Frank’s er sidste åbningsdag den 8. oktober, men alle aftaler, der er booket hos Frank’s, vil blive overtaget af Jacob Jensen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Restaurant Frank’s på havnen i Sæby skifter ejer' til en bekendt