
Ny tilskudsmodel for haller på vej
3. september 2017 - kl. 15:12 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Kultur- og Fritidsudvalget skal på udvalgets forestående møde den 7. september forholde sig til en ny tilskudsmodel for haller.
Kultur- og Fritidsudvalget blev på mødet i begyndelsen af maj præsenteret for status på udvikling af en ny haltilskudsmodel. Udvalget fik på mødet fremvist de foreløbige beregninger, som en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Økonomicenteret og Center for Kultur og Fritid har arbejdet med.
Udvalget anmodede arbejdsgruppen om at arbejde videre med 4-5 konkrete tilskudsmodeller baseret på en række tilnærmede objektive faktorer, der kan vise konsekvenserne ved de forskellige modeller.
Arbejdsgruppen vil på udvalgsmødet præsentere Kultur- og Fritidsudvalget for de forskellige tilskudsmodeller.
Social-, sundheds- og kulturdirektøren indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter arbejdsgruppens oplæg med henblik på at beslutte, hvilke faktorer, der skal indgå i en kommende tilskudsmodel.
Tekst af Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ny tilskudsmodel for haller på vej' til en bekendt