Ældrerådet sender forespørgsel til Regionsrådet

Ældrerådet sender forespørgsel til Regionsrådet

28. august 2017 - kl. 16:07 - af

Ældrerådet i Frederikshavn Kommune følger meget med i, hvorledes ambulanceberedskabet i Kommunen udvikler sig.

I Nordjyske Stiftstidende den 21. august 2017 var der en artikel med overskriften ”Ældre trækker på beredskabet”.

Vel vidende, at Regionens krav til Falck på en gennemsnitstid for kørsel A er opfyldt, besluttede Regionsrådet på sit møde den 31. januar 2017, at ”Responstider over 30 minutter forelægges Forretningsudvalget til drøftelse hvert kvartal med fokus på hændelser, årsag, sted samt andre præhospitale enheders placering”.

I 2. kvartal 2017 har der i Region Nordjylland været 10 hændelser med en responstid over 30 minutter (svarende til 0,26 % af alle hændelser). Ud af de 10 hændelser har de 3 fundet sted i Skagen og 1 i Østervrå, og responstiderne for ambulancen var hhv. 00:32:22 – 00:44:38 og 00:32:34. Også i responstider på over 20 minutter var der i årets 2. kvartal en stigning.

Ældrerådet i Frederikshavn Kommune finder disse responstider som værende uacceptable, og skal derfor anmode Regionsrådet om at tage tiltag til at disse nedsættes. En nedsættelse er meget vigtigt, idet det samtidig betyder, at borgerne kan føle sig trygge ved at bo i kommunen.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ældrerådet sender forespørgsel til Regionsrådet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger