Hanne modtog august måneds trivselspris

Hanne modtog august måneds trivselspris

19. august 2017 - kl. 11:12 - af

Midt under fredagens traditionsrige mandklub på Sæby Ældrecenter, afd. Havly, kom der besøg fra Trivselsgruppen i Frederikshavn Kommune.

Trivselskoordinator Lilly Pedersen kom på besøg, da kollegaerne havde indstillet Hanne Jørgensen til prisen med disse ord:

”Vi som kollegaer går aldrig forgæves til Hanne altid en frisk og sjov bemærkning, ja alt kan ordnes. Hanne er en god kollega, fordi hun altid tager sig godt af vores beboere, og det betyder så meget i hverdagen.

Hanne er i det hele taget en god kollega, der spreder varme, glæde og højt humør uanset hvor i huset hun befinder sig.

Alle ansatte bakker op og helt sikkert også beboerne, der har glæde af Hanne, når der er mandeklub hver fredag med sang, kaffe og en lille en, og onsdag når damerne står for tur med manicure, lidt farve på læberne og krøllerne sættes. Det giver livskvalitet, der spreder sig til de ansatte, ja Hanne er hjertet i Sæby Ældrecenter”, slutter personalet.

”Som trivselskoordinator må jeg sige, at det var super dejligt at se den glæde, stolthed og ikke mindst overraskelse Hanne gav udtryk for, ja tårerne fik frit løb, og hun udbrød: ”Jeg stopper sku aldrig med at arbejde, tak fordi I er de dejligste kollegaer, man kan ønske sig”.

Så er der noget ved at komme rundt i kommunen, for hold da op så mange fantastiske kollegaer vi har”, slutter Lilly Pedersen efter en formiddag i trivslens tegn, og så skinner solen lige lidt mere.

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hanne modtog august måneds trivselspris' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger